Det startede i barndommen.
Min mor er en dygtig strikker, så hun gjorde sit til at lære mig strikkens kunst. Men det fangede mig desværre ikke de første mange år.
Vendepunktet blev et sabbatår på Island efter gymnasietiden..
På Island er vinterdagene som bekendt lange, og bor og arbejder man på en gård langt ude på landet, ja, så er strikketøjet en god adspredelse disse vinteraftner. Det startede med en hue, dernæst en sweater, og lige siden har strikkepindene glødet - lysten og interessen var nu vakt!
Jævnligt har jeg manglet et garnnøgle af den ene eller den anden type eller farve, til stor irritation, så jeg bestilte stadig større og større mængder hjem, for at være sikker på at have nok.
Pludselig var UldeMulle opstået...
Jeg er født og opvokset på landet, med masser af dyr og natur omkring mig. Derfor bor jeg den dag i dag på en nedlagt landejendom med nok noget af det skønneste og mest kuperede terræn, man kan finde i Danmark, lige uden for min dør. Her har UldeMulle også til huse. Du skulle tage at komme et smut forbi. Der er åbent efter aftale.
Velkommen!